Myrer

Den sorte havemyre (Lasius niger) er uhyre almindelig i haver, på veje og gårdspladser. Her i landet er det den myre, man oftest støder på i huse. Selvom den hedder den sorte havemyre, er den faktisk mere brunsort end egentlig sort. Den er mellem 3 og 9 mm lang. Et sort havemyresamfund kan have mange medlemmer, normalt 5-10.000 og består af tre forskellige slags individer: vingede hanner, dronninger (vingede hunner) og uvingede arbejdere. Arbejderne er vingeløse hunmyrer, hvis æggestokke ikke er udviklede; det er dem, der tager sig af alt det praktiske arbejde i og omkring boet. Rederne bygges som regel i jorden. Meget ofte findes de under sten eller fliser, men de sorte havemyrer kan også bo i rådne træstubbe eller i fugtskadet træ i huse. De sorte havemyrer lever overvejende af søde væsker - i naturen især af bladluse-ekskrementer - men de kan også i nogen udstrækning ernære sig som rovdyr af forskellige smådyr, som de overmander.

En gang om året hen på sommeren kommer der sværmende myrer fra havemyrernes boer. De vingede myrer, hvoraf de store er hunner og de små hanner, blander sig med sværmende myrer fra andre boer og parrer sig. Hannerne dør, og de hunner, som ikke går tabt, opbygger nye samfund og tilbringer resten af deres dage med at lægge æg.

Arbejdermyrerne kan trave langt omkring, når de leder efter føde, og finder en af dem noget godt, kan den viderefortælle det til sine artsfæller. Det sker, dels ved at den skaber et duftspor hen til fødeemnet, dels ved at den klapper de andre myrer med antennerne, og endelig ved at den fodrer dem med det, den har fyldt sig med. Snart er en lang karavane på vej til stedet.

Etplanshuse støbt direkte på jorden kan være hjemsøgt af havemyrer. Myrerne slår sig gerne ned i jorden under selve betongulvet, og herfra trænger de op i boligen gennem revner i betonpladen, f.eks. ved rørgennemføringer, fodpaneler, osv. Myrerne kan også slå sig

ned i isoleringsmaterialet mellem betongulvet og selve trægulvet. Her kan de afstedkomme så fugtige forhold, at trægulvet beskadiges.

I nogle tilfælde vil det første tegn på myrernes tilstedeværelse i huset være små bunker af sand og grus, som pludselig dukker op ved panelerne. Disse bunker fungerer også som lossepladser, så der kan findes rester af insekter, tomme puppehylstre og døde myrer mellem det udgravede materiale.

I betragtning af hvor almindeligt det er at have sorte havemyrer i huset, er det uhyre sjældent, at de ødelægger noget. De kan ikke underminere huset, og når sorte havemyrer bygger rede i træ, vil det normalt dreje sig om træ, som i forvejen er fugtskadet. Der kan dog som nævnt opstå skader, hvis deres opgravede, fugtige redemateriale kommer i kontakt med træ. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at der findes andre myrearter her i landet, som kan optræde som regulære træødelæggere.

Bekæmpelse

Det mest effektive vil selvfølgelig altid være at finde og ødelægge selve myreboet, hvor dronning, æg, larver og pupper befinder sig; men det er sjældent muligt, når det drejer sig om sorte havemyrer, som bor under huset.

Ved bekæmpelse med insektmidler skal man sikre sig, at det af etiketten fremgår, at midlet er godkendt til bekæmpelse af myrer, og at man bruger det i overensstemmelse med brugsanvisningen.

Udendørs vil det som regel ikke være rimeligt at bekæmpe myrer i større stil.

Kogende vand uden myregift kan bruges, hvor forholdene tillader det, men man skal naturligvis være opmærksom på ikke at beskadige eventuel plantevækst.

Myreboer ved husets sokkel kan udgøre en risiko for, at myrer trænger ind i huset. Myreboerne kan bekæmpes med et vandingsmiddel eller med myrepudder.