Flæskeklanner

Flæskeklanneren (Dermestes lardarius) hører til klannernes familie (Dermestidae). De voksne biller er 7-9 mm lange, brunsorte og let kendelige ved et lysebrunt tværbånd med seks mørke prikker hen over den forreste halvdel af ryggen. Larverne bliver op mod 15 mm lange, de er brune, dog lysere på undersiden, tydeligt leddelte med lange børster strittende fra alle led. På det bageste synlige led har larverne to mørke kitinkroge.

Klannerne er en insektgruppe, hvis larver i vid udstrækning har specialiseret sig i at udnytte rester af døde dyr, og som herigennem er med til at føre materialet ind i naturens kredsløb igen. Flæskeklanneren lægger sine æg i kadavere, ligesom f.eks. spyfluen, men klannerlarverne kan i modsætning til fluelarverne også udnytte de tørre dele som brusk, indtørrede kødrester, huder osv.

Flæskeklannerens spiseseddel er iøvrigt ret righoldig; foruden i "naturlige" ådsler trives de godt i røget eller saltet kød, i klipfisk og fiskemel, i tør ost, i hundekiks, i tørfoderpiller til f.eks. hunde og katte, og de kan endog nu og da forgribe sig på havregryn og lignende plantekost.

Larveudviklingen tager under de mest gunstige betingelser cirka en måned. De fuldvoksne larver vil så normalt forlade det, de har levet i, og opsøge et beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig.

Finder de ikke et passende, naturligt hulrum til dette formål, kan de gnave sig ind i træværk, papkasser og lignende og herved f.eks. på lagre forårsage anden skade. De voksne biller er meget livlige, og da de flyver udmærket, kan de træffes langt fra arnestedet.

Når disse dyr dukker op i beboelser, kan de have udviklet sig i madvarer, der er blevet glemt på grund af sygdom eller bortrejse, men de stammer hyppigere fra døde mus under gulvet, døde fugle på loftet eller lignende. De er meget almindelige i duereder.

På uopvarmede steder som f.eks. lofter overvintrer de som voksne biller, og man ser så først noget til dem det følgende forår, når de bliver aktive igen. Egentlig skade gør flæskeklannere sjældent nu om stunder, hvor man ikke har røgvarer på loftet i større målestok, og hvor kød normalt opbevares i køleskab eller dybfryser. Alvorligere kan sagen blive på lagre med tørret fisk, ugarvede huder og deslige.

En enkelt bille i ny og næ kræver ingen særlige forholdsregler, da dyrene er almindelige og simpelthen kan komme flyvende ind gennem åbentstående vinduer som tidligere nævnt. Optræder billerne i større mængde, eller kommer der larver frem, begynder det naturligvis at blive generende, og man bør da se at finde ud af, hvor de kommer fra. Eksempler på arnesteder er nævnt ovenfor.

Har man fjernet fuglerederne, eller hvad det nu måtte være, vil det være rimeligt at behandle omgivelserne med et til formålet godkendt insektpudder. Er det ikke praktisk at pudre, kan der foretages en sprøjtning med et middel mod krybende og kravlende insekter.