Kontakt os:

Hejnsvig
Skadedyr Service

Telefon:
24 20 75 20

E-Mail:
hejnsvigskadedyrservice@mail.dk

UNDERMENU:

Dræbersnegl

Iberisk Skovsnegl – alias

Dræbersneglen

Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl og det latinske navn Arion lusitanicus . Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk.

Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde. Vi vil på denne hjemmeside bruge navnene Iberisk Skovsnegl og Dræbersnegl.

Problemet med sneglene er todelt. Mange haveejere rundt om i landet har stiftet bekendtskab med denne snegl
og har oplevet det ene problem - den kan rasere både køkkenhave og prydplanter fuldstændig. Problemets omfang øges af, at sneglene kan forekomme i meget stort antal. Det andet problem ved disse snegle er, at de også har potentiale til at forrykke balancen i vore økosystemer blandt andet ved at fortrænge den hjemmehørende Sorte Skovsnegl. Vi har både interesse i og forpligtigelse til at værne om vores biologiske mangfoldighed.

Den biologiske mangfoldighed har betydning for os mennesker på flere planer. Der er dels en æstetisk side, idet samfundet som sådan anser naturen og dens mangfoldighed for at have en værdi i sig selv. Dels føler mange mennesker, at vi, som den dominerende art på kloden, har en moralsk forpligtigelse til at værne om livet på kloden i al dens forskellighed. Sidst, men ikke mindst, er menneskets velfærd afhængig af mangfoldigheden.

Den har fx betydning for vores forsyninger af genetisk materiale, brændstof, tømmer, fødevarer og medicin. Du kan på disse sider læse om spredningen af Iberiske Skovsnegle til og i Danmark, sneglens biologi og finde gode råd om bekæmpelse af sneglene, samt svar på de hyppigst stillede spørgsmål. Sneglenøglen kan hjælpe dig med at identificere de snegle du har fundet. Da det er vigtigt, at sneglene ikke har nogen fristeder, hvor de kan opformere sig i fred og ro, og senere sprede sig fra, er det vigtigt, at så mange som mulig er med i bekæmpelsen. Vi har derfor lavet en flyer, du kan printe og uddele i dit nabolag, hvis der er kommet Dræbersnegle til området. Ligeledes har vi også lavet en flyer om forebyggelse af snegleangreb. Den kan du printe og uddele til dine naboer, hvis der er observeret snegle i nærheden, men de endnu ikke er kommet helt ind i dit nærområde.

Udseende og levevilkår

Den Iberiske Skovsnegl udviser stor farvevariation, fra orange til mørk brun - næsten sort, mest typisk er dog brunrøde nuancer. Der er desuden fundet hvide og delvis hvide eksemplarer (albino og partiel albino) i Danmark. Den store farvevariation gør, at iberiske skovsnegle let kan forveksles med enten Røde Skovsnegle eller brune former af den hjemmehørende Sorte Skovsnegl. Røde Skovsnegle beskrives dog ofte som mere klart røde.

Helt unge individer af Iberisk Skovsnegl er ofte lyse med mørke bånd ned langs siden samt et smalt orange felt oven over disse. Sådanne mørke bånd findes dog også hos helt unge individer af både Rød og Sort Skovsnegl, men hos disse arter forsvinder de tidligt, idet de dækkes af andet pigment.

De fuldt udvoksede, kønsmodne Iberiske Skovsnegle er ca. 7-15 cm lange. Der er igen stort overlap med de nært beslægtede Røde og Sorte Skovsnegle, idet disse henholdsvis når størrelser på 10-20 cm og 8-18 cm. Når æggene klækkes er sneglene ca. 1 cm store. Ser man på et område vil man ofte finde snegle i forskellig alder, og dermed også snegle i alle størrelser.

Andre kendetegn der kan fremhæves er, at fodbræmmen typisk er orangebrun med tydelig mørk tværstribning, så det ser ud som om, sålen er syet fast til kroppen med kastesting. Både den sorte og røde skovsnegl har dog også denne tværstribning, men dog knap så tydelig, og hos røde skovsnegle er den mindre regelmæssig.

Der er som det fremgår af ovenstående stor sandsynlighed for at forveksle de tre arter af skovsnegle med hinanden, og en sikker artsbestemmelse kræver en undersøgelse af kønsorganernes anatomi. Har man imidlertid store forekomster af snegle i sin have er det dog mest sandsynligt, at der er tale om Iberiske Skovsnegle. Dette er måske det mest karakteristiske træk for arten på vore breddegrader, i forhold til Røde og Sorte Skovsnegle, der ikke forekommer i samme tætheder. Oversigt over nogle typiske ydre karakteristika hos Iberisk, Sort og Rød Skovsnegl, idet man dog skal være opmærksom på, at der kan være variationer uden for de her angivne.

Oprindeligt levested

Den Iberiske Skovsnegl stammer oprindelig fra Sydfrankrig og den iberiske halvø, deraf navnet. I disse områder udgør den ikke noget problem, da det varme og tørre klima sandsynligvis holder arten i skak, ligesom forekomsten af naturlige fjender muligvis kan have betydning for at holde antallet af snegle nede.

Levesteder i Danmark

Som andre sneglearter uden hus foretrækker den Iberiske Skovsnegl fugtige områder som løvskove, enge, parker og haver. I Danmark, og Sverige er sneglen hovedsagligt udbredt i haver og parker. Bunker af haveaffald eller åbne kompostbunker er ideelle levesteder for sneglene. De udgør et godt, fugtigt tilholdssted om dagen, er en rig fødekilde og fungerer også godt som både æglægningsplads og overvintringssted. Svenske forskere har undersøgt sneglens udbredelse og fandt, at kulturlandskaber udgjorde 99% af dens levesteder mens skove kun udgjorde 1%. I Sverige har man set tilfælde af masseforekomster og store ødelæggelser i løvskove. Hvorvidt dette vil ske i Danmark vides ikke, men der har været observeret snegle i en skov på Bornholm, uden at dette tilsyneladende har givet nogen problemer. Erfaringer fra f.eks. Østrig viser, at dræbersnegle også kan blive et problem i landbruget. Fra Tyskland er der dog informationer om, at sneglene kun forårsager ødelæggelser i de yderste 1-5 m af markerne og kun i tilfælde hvor markerne støder op til egnede levesteder.

Sneglen er udbredt over det meste af Danmark. Som resultat af Den Store Sneglejagt i efteråret 2006, tilrettelagt af OBSnatur, har man produceret et nyt kort over artens udbredelse i Danmark.

Generelt kan man sige, at Iberisk Skovsnegl findes overalt i Danmark, selvom der kan være store lokale forskelle. Således kan der være snegleplage i en bydel, mens sneglen (endnu) ikke forekommer i en anden del af byen tæt ved.

Naturlige fjender

Iberiske Skovsnegle har ikke mange naturlige fjender i Danmark. Sneglen er ikke giftig, men den er muligvis mere sej end andre lignende sneglearter, og derudover producerer den meget slim. Disse forhold gør, at den formentlig ikke er så tillokkende at spise for de fleste dyr. Blandt de større dyr er pindsvin og grævling i stand til at tage Iberiske Skovsnegle. Tudser, frøer og firben kan spise især de små snegle, som formodentlig også tages af igler, spidsmus, drosler, stære, råger og måger. Svenske undersøgelser har vist, at en del fugle fravælger iberiske skovsnegle, men hvorfor vides ikke præcist. Løbebiller kan spise snegleæg samt helt små snegle, og rovsneglene Kælderglanssnegl og Stor Glanssnegl er i Sverige blevet observeret spise æg af Iberiske Skovsnegle. Kannibalisme kan forekomme, men det vil typisk gå ud over døde eller svækkede individer.

Føde

Dræbersnegle er stort set altædende. De spiser især bløde plantedele, men også ådsler og ekskrementer. Lugtesansen er den bedst udviklede af sanserne, og det er denne, der bruges til at lokalisere føden. Sneglene tiltrækkes ofte af stærkt lugtende materialer, så som krydderurter, tagetes og rådnede plantemateriale. Der er forskellig opfattelse af, hvad der er sneglens favoritføde. Der er muligvis individuelle forskelle, men sandsynligvis er det, det fødeemne, der på et givent sted og tidspunkt er mest næringsrigt, velsmagende eller lettest tilgængeligt, der bliver valgt. Undersøgelser fra Østrig tyder på, at tagetes og hovedsalat kan øge sneglenes appetit således, at de fortærer større mængder af andre tilgængelige planter. Derimod er der intet, der tyder på, at man ved at dyrke bestemte planter kan holde sneglene væk. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sneglen skal have noget at spise for at overleve, så hvis udbuddet af fødeemner er begrænset, bliver det disse, der bliver spist uanset de under andre forhold muligvis ikke ville blive valgt.

En speciel måde at spise på

Føden indtages ved hjælp af raspetungen som nærmest kradser fødeemnet op og ind i munden. Raspetungen, eller radula som den hedder i fagsprog, består af en membran, hvorpå tætsiddende tværrækker af hårde, spidse tænder, dannet af protein og kitin, er placeret. Membranen med tænderne kan ved hjælp af muskler glide frem og tilbage over et bruskagtigt støtteskelet. Dette skelet kan skydes frem og lidt ud af munden, og når membranen så trækkes tilbage henover det fremstrakte bruskskelet, vil tænderne raspe materialet af underlaget og ind i munden.

Raspetungen skydes ud og rasper fødeemnet i små stykker

Den Iberiske Skovsnegl har ligesom andre arter af skovsnegle ikke noget hus, og bliver derfor i mange sammenhænge refereret til som en nøgensnegl. Dette er dog taksonomisk ukorrekt, da underordenen nøgensnegle (Nudibranchia) kun omfatter marine snegle.